Darum Sognearkiv

 

Forside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om Darum sognearkiv.

Historie

Darum sognearkiv blev stiftet omkring 1960. Initiativtageren var daværende skoleinspektør Jens Hedegaard Rasmussen (JHR), som også var arkivets leder fra starten og indtil 1994, hvor Erling Schmidt overtog den formelle ledelse. JHR fortsatte som arkivmedarbejder frem til sin død i 2002. I 2012 overtog Elisabeth M. Rasmussen ledelsen af arkivet.
Arkivets logo eller bomærke, guldbrakteaten, der ses på forsiden, stammer fra et fund i 1884 i moserne nedenfor Breum banke. Et fund, der virkelig satte Darum på Danmarkskortet - i hvert fald indenfor museumskredse.
JHR har skrevet om fundet i sognebladet Darum Sogn 1987/4.

Formål
Darum Sognearkivs formål er at indsamle, registrere og bevare arkivalier, billeder, billed- og lydoptagelser, trykt materiale og andre data uanset medium med tilknytning til Darum Sogn, dens borgere, foreninger, virksomheder og institutioner i fortid og nutid.


Arkivets bestyrelse udpeges af foreningerne i sognet og består i 2016

af :

Olav Boesen  (formand) ( indvalgt af Lokalrådet )
Karen Nielsen     (indvalgt af Menighedsrådet)
Birgit Thomsen (kasserer)    (indvalgt af Idrætsforeningen)
Marinus Lundgaard  (indvalgt af Lokalrådet) . Han er arkivets repræsentant i Bramming Lokalhistoriske forening
Erik Hansen  (indvalgt af Haludvalget)


Nyheder / meddelelser
Arkivet har altid brug for flere frivillige, der vil hjælpe til med registrering m.v., så hvis du har tid og er interesseret i lokalhistorie (Darum sogns), er du velkommen til at kontakte arkivets ledelse.

NB! Hvis du har spørgsmål, tilføjelser eller rettelser - eller kommentarer i øvrigt - til ejendomshistorien, er du velkommen til at kontakte Darum Sognearkiv.